Du kender med sikkerhed en skøn kvinde, der drikker så meget kaffe, at hun efterhånden har det flydende i sine blodåre. Ja, en vaskeægte kaffeelsker. Står du i den situation, at du skal finde 24 skønne gaver til en hyggelig pakkekalender til en kvinde af denne kaliber, kan du være helt rolig, hun er ikke den eneste der er kaffe fanatiker, og der findes derfor et hav at gavemuligheder med relation til kaffe.
Lækker kaffe i forskellige smagsvarianter
Går du ind i en kaffebutik, vil du lynhurtigt kunne finde en stor del geniale gaver til dit kaffe tema. Du kan bede om mindre poser af kaffe, af forskellig slags. Det kan være en god idé, at tale med ekspedienten om, hvilke han eller hun vil foreslå, så du kan skabe en varieret og spændende smagsoplevelse. Når nu du er inde i en kaffebutik, kan du med sikkerhed også få kaffedåser, kaffesirup, dekorative kaffebønner, kaffeskeer, kaffe chokolade og meget mere. Det er absolut et godt sted at starte. Du kan også inkludere et gavekort til kaffebutikken eller til en lækker café hvor i kan nyde en kop kaffe, og slappe af efter julens strabadser.
Hudpleje med kaffe til hende der ikke kan få kaffe nok
Ud over kaffe der kan drikkes og spise, findes der også en del andre produkter med kaffe i, som en kaffeelsker med garanti vil synes er fantastiske. Du kan i mange skønheds forretninger få produkter der indeholder kaffe, både til ansigtet og til kroppen. Særligt kaffe scrubs er et stort hit, da det kan eksfoliere huden og have en plejende effekt på samme tid. Du kan også lave en kaffescrub selv, der findes mange opskrifter på nettet og det er en super billig og miljøvenlig gave at give.
Kaffekopper og andet tilbehør
Flotte kaffekopper kan hun med garanti ikke få for mange af. Du kan vælge en julekop, da det ville passe perfekt. Dog er der også rig mulighed for, at give hende kaffekopper du ved hun vil bruge hver dag. Er hun typen der insistere på at have kaffe med sig, kan en god termokop virkelig være et hit. De findes i mange stilfulde designs, så hun kan se smart ud, mens hun får sin elskede kaffe indenbords. Det samme gælder en god termokande. Er hun vild med stempelkandekaffe, kan du undersøge om hun har en kaffekværn, for hvis ikke, vil det være en super skøn gave for hende, at åbne den 24’ende december.