Opgaverne ruller ind, lektierne hober sig op og eksamen står lige for døren. Studielivet er en travl tid, hvor både det sociale liv og studiet skal balanceres. Her kan du læse om, hvordan du sikrer den bedste studiestart på din uddannelse.
Strukturer din tid
Du er netop kommet ind på dit drømmestudie, og dine forventninger er tårnhøje. Du er klar til at læse og du er klar til at skabe en ny social omgangskreds. At få tid til at læse alle sider til næste forelæsning og deltage i de mange sociale aktiviteter på studiet, kræver at man investerer noget tid i planlægning og strukturering. Med god og fornuftig planlægning er det nemlig muligt at skabe plads til alle de ting, der skaber velvære. Et rigtig godt bud på et tiltag, der sparer dig tid og skaber en social omgangskreds, er at danne en studiegruppe.
Skab en velfungerende studiegruppe
Det er fristende at lave en studiegruppe med sine to bedste kammerater. Og dette kan også sagtens lykkedes, hvis i passer godt sammen både fagligt, læseteknisk og planlægningsmæssigt. Det er nemlig helt essentielt, at i ligger på cirka samme faglige niveau, for at i kan få gavn af hinandens færdigheder. Derudover er det vigtigt at i læseteknisk fungerer på cirka samme måde. Hvis du lærer bedst ved at læse en tekst, hvorimod din kammerat skal lære det via en mere praktisk tilgang, er i måske ikke det perfekte match. Rent planlægningsmæssigt er det også vigtigt at have fastlagt nogle retningslinjer. I skal både blive enige hvornår i mødes i løbet af uge og hvor meget i skal mødes.
Inviter din studiegruppe med på kaffebar
Ideen med en studiegruppe er, udover dens faglige indhold, at den skal være et socialt mødested. Der skal være plads til at hygge og lave sjov. Det er bare rigtig vigtigt, at man har det godt, for så bliver de hårde og stressede perioder mere overskuelige. Der er mange muligheder for at mødes og hygge, samtidig med at i studerer. Men en sikker vinder er kaffebaren. En god kop kaffe i selskab med din studiegruppe er en fremragende ide til at kickstarte en både hyggelig og produktiv lektiedag. I kan sidde i hyggelige omgivelser og læse samtidig med, at i nyder jeres yndlings kop kaffe. Om det er Cappuccino, Espresso eller bare en varm kop kakao, så giver den lille forkælelse en følelse af velvære, der gør dig motiveret til at give den en skalle med læsningen.
Få økonomien på plads
Selvom vi i Danmark er så privilegerede at have økonomisk studiestøtte, er det ikke gratis at bosætte sig i en universitetsby. SU’en kan sjældent dække alle udgifterne, og det er derfor værd at tage et kig på, hvilke lån man kan supplere sin SU med. Det er ofte en jungle at finde rundt i hvilket lån, der passer bedst til netop dine behov. Derfor er det en god ide at se på en guide til det bedste lån. Du kan læse mere her om et godt bud på studielån.