Nogle mener, at den bedste kop kaffe er den første på dagen. Morgenkaffen er den, der ligesom er kickstarteren for dagen. Derfor er den for mange mennesker dagens bedste kop kaffe. For andre er der nogle andre tidspunkter eller situationer, der render med førstepræmien for dagens bedste kop kaffe.
Der er også mange, der mener, at en kop kaffe smager bedst, når den nydes ude i det fri. Det er slet ikke en diskussion, som vi behøver at nå til enighed om. Det er jo fuldstændig individuelt. Men det er nu super hyggeligt at kunne drikke kaffe ude i haven.
Drik kaffe i haven
Hvis du har en have, så vil du nok kende til den særlige nydelse, der er ved at drikke kaffe derude. Det kan være på terrassen eller i et hyggeligt hjørne af haven, det foregår. Hvis du har et hjørne med læ eller en form for overdækning, kan du fint sidde der og læse diverse nyheder her, imens du har gang i en god kop kaffe eller to.
Har du god tid om morgenen, så er det toppen at starte dagen stille og roligt, mens du både fysisk og mentalt gør dig klar til dagens mange krav.
Skab et godt læsted i haven
For at optimere din hyggeplads i haven kan du gøre flere ting. En af de vigtigste ting er, at der er læ omkring den lille plet. Det kan du skabe ved for eksempel at bygge et læhegn. Sådan et hegn kan også være levende. Det vil sige, at du kan plante en hæk, som med tiden kan blive tilpas høj og tæt til, at den kan give læ.
Du kan også skyde genvej til etableringen af sådan en høj og tæt hæk. Det kan du gøre ved at bruge en prima færdighæk. Med sådan en hæk vil du med det samme have mulighed for at sidde med din kaffe og nyhederne eller lignende på et sted i haven, hvor der er godt med læ.
Find et godt sted i haven, hvor der er en god udsigt og et plant underlag. En færdighæk vil også kunne skærme dig for generende indkig i din have, hvilket beskytter dit privatliv.
Overdæk en terrasse
For at øge antallet af dage om året, hvor det er muligt at sidde udenfor, kan du med fordel overdække en terrasse. Det kan være en allerede eksisterende terrasse, du giver en overdækning, eller du kan etablere en ny terrasse et sted, hvor du gerne vil kunne sidde ude i haven flere dage om året, end du kan nu.
Selvom det er super hyggeligt at være i haven, så er det mindre attraktivt med regnvand i kaffen og så videre. Og det er slet ikke godt for din avis eller computer at blive fanget i et regnskyl.
Hvis du får lavet en terrasse, der både er flisebelagt, overdækket og med læ, så vil du meget hyppigere kunne sidde derude og nyde både kaffe og andet. Dermed vil du i højere grad få brugt din have.